Med AJAX og udviklingen af deciderede web “applikationer” er en af de ting man kan risikere at støde på, behovet for at kunne tage applikationen med sig “på farten”. Internet Explorer og Firefox har begge en “Arbejd offline” tilstand som understøtter dette. Problemet i den forbindelse er at applikationens tilstand er meget skrøbelig. Lukkes browser vinduet, reloades siden, eller navigeres der væk fra siden, så er tilstanden tabt.
Her præsenteres en løsning hvor en signeret java applet bruges til at gemme applikationens tilstand lokalt. “Applikationen” er i dette tilfælde meget simpel. To lister, hvorimellem en stribe “muligheder” kan flyttes. Tilstanden af de to lister gemmes i en fil på din pc ved klik på “Save file” i java applet’en — der i øvrigt skal godkendes af brugeren først (tør du? — du giver den lov til at læse og skrive alle filer!).
Du inviteres nu til at teste funktionaliteten som følger:
- Vælg “Arbejd offline” / “Work Offline” fra din browsers “Fil” menu.
- Lav om på applikationens tilstand ved at flytte “muligheder” mellem de to lister med pilene.
- Gem tilstanden på disken ved at klikke på “Save file”.
- Uanset hvad du efterfølgende foretager dig, så skulle dine gemte valg gerne hentes frem igen automatisk når siden næste gang indlæses (f.eks. ved tryk på F5, eller ved indtastning af sidens adresse i adresselinien efter at browseren har været lukket).
|
|
25. april 2006 kl. 21:41
Hey,
Sej applet der!
mvh Michael