30. november 2007
I forbindelse med endnu en opdatering til Behaviour tog jeg konsekvensen af at Ben Nolan stadig ikke ajourfører hans “officielle” version. Dermed har Behaviour nu fået sin
helt egen side her på Kruse-Net, hvorfra jeg vil udgive mine rettelser og udvidelser.
Skulle nogen have ønsker til ændringer er I meget velkomne til at kontakte mig. Bemærk at Behaviour siden er på engelsk af respekt for Ben Nolan og Simon Willison.
25. november 2007
Så er konferencen overstået og jeg er kommet hjem igen. De sidste par dage har været hektiske, men I skal naturligvis ikke snydes for den spændende anden-dag hvor oplægget var at man skulle medbringe sin bedste hjerne!
JavaScript 2 and The Open Web
Brendan Eich skød dagen i gang med at fortælle lidt om de aktuelle planer for JavaScript 2 aka. EcmaScript 4. Den aktuelle version af JavaScript (ES4) er uændret siden 1999, så han mente det var tid til forandring. Specifikationen er stadig åben for debat, men følgende menes at komme med:
- Et valgfrit type-system:
type Addr = { at: [string, string], name: string };
- Rigtige konstanter
- Namespaces, pakker og kompilerings-enheder
Bemærk at …
20. november 2007
Som annonceret tidligere er jeg i London for tiden, for at deltage i
@media Ajax konferencen. Det har regnet non-stop siden jeg ankom — that’s London for you! For dem der ikke har haft mulighed for at deltage vil jeg gerne opsummere et par pointer fra konferencens første dag. Senere bliver det forhåbentlig suppleret med lidt billeder og links til slides fra præsentationerne.
The state of Ajax

Dagens fem præsentationer blev åbnet af Ben og Dion fra
Ajaxian. De gav en utroligt vel-koordineret introduktion til emnet, fra hvilken jeg især bed mærke i:
- at Mozilla arbejder på en plugin til Internet …
27. oktober 2007
Med en helt uproblematisk “svn switch” er nærværende blog nu opgraderet til
WordPress 2.3.1, frigivet for 12 timer siden. 2.3.1 er en bugfix release og anbefales som sædvanlig for alle, da den lukker kendte exploits.
Flere detaljer her.
25. oktober 2007
Efter at Automattic (firmaet bag de kommercielle udgaver af WordPress) købte
gravatar.com for nylig, har der været en storm af interesse for Gravatars i Wordpress miljøet. Jeg har haft Gravatars på sitet tidligere, og skal da ikke stå tilbage, så jeg er netop hoppet med på vognen igen. Har du en Gravatar, og skriver du en kommentar på Kruse-Net.dk, så bliver din Gravatar nu vist sammen med din kommentar. Har du ikke en — ja så er det måske en lejlighed til at få en.
I forbindelse med indførslen har jeg dog opdaget en fejl der tilsyneladende ikke gælder for alle brugere, men i hvert fald gør for mig: hvis jeg beder om min egen Gravatar i størrelsen 40px, så …
8. oktober 2007
Realtime logfile visualization. Et interessant koncept hvis det kan gøres fornuftigt. Mr. Fudgie har et bud på en løsning med
Ruby programmet glTail, som jo på videoen på hjemmesiden ser ganske underholdende ud. Så hvordan får vi det op at køre på en Windows pc?
Vi skal bruge følgende:
- En SSH server på maskinen med logfilerne (serveren)
- Ruby med
net-ssh og ruby-opengl på klient-maskinen
- glTail — naturligvis
SSH
Punkt 1 foreslår jeg løst med Cygwin. Der findes et par alternativer, måske også nogle der er gratis, men jeg bruger allerede Cygwin, og den indeholder en glimrende SSH server der er let at sætte op. Der findes en
strålende vejledning her. I korte træk går den som følger:
25. september 2007
Stadig frisk fra pressen — 7 timer gammel i skrivende stund — er Kruse-Net’s blog nu opdateret til
WordPress 2.3. Jeg benytter en
SVN installation, og det kan varmt anbefales, da opdatering som sædvanlig var en let og hurtig operation.
Nyt i 2.3 er bl.a. out-of-the-box understøttelse af tags, notificering ved opdateringer, både af WordPress og af plugins, forbedret URL håndtering og lidt ekstra funktionalitet i TinyMCE. Nå ja, og så over 100 bug-fixes. Se
flere detaljer om nyhederne her.
10. august 2007
Hvis du har prøvet at få disse til at spille pænt sammen, så ved du enten at der langt fra er tale om
Den Hellige Treenighed, eller også er du bare heldigere end jeg har været.
For mig er tværsummen af ovenstående =
666.
Hvis man læser om hvordan man får
Ruby on Rails op at køre
på diverse web servere ser det meget let ud. Der er ingen ende på antallet af fine opskrifter der i udførlige detaljer beskriver hvert eneste skridt på vejen, og tilmed
lovpriser resultatet. Efterhånden som man prøver opskrifterne ryger de dog alle i en af disse bunker:
- Mangler en eller flere stumper, som ikke længere er til at opdrive
- Virker ikke på Apache 2.2
- Virker ikke …
24. juli 2007
Den ultimative optimering af en vilkårlig algoritme er at undlade at køre den.
Det har overrasket mig flere gange når jeg har fået til opgave at optimere kode, hvor meget kode folk skriver (sikkert mig selv med) som er helt overflødigt. Den slags overraskelser er spild af tid, så nu er den skrevet ned!
Hvis du hører til dem der skriver kode, så tænk næste gang over om det du skriver på nogen måde kan undværes. Og hvis du hører til dem der optimerer, så kan det bedre betale sig at starte med at lede efter dele af koden (algoritmer om man vil) der kan undværes, end at spekulere over måder at få tingene til at køre hurtigere på.
29. maj 2007
Til dem der måtte bruge Kruse-Net’s udgave af
Ben Nolans “Behaviour” er der nu — forhåbentlig — godt nyt. Jeg kan nemlig præsentere ikke én men hele to nye udgaver af dette fikse system.
Den første udgave, jeg kalder den “p2″, fikser en fejl i Bens udgave som man kan støde ind i hvis man skriver kode som dette:
...
'my selector': function(element) {
Behaviour.addEventObserver(some-other-element, 'event', function() { ... });
}
...
Det centrale værende at der registreres en event observer på et andet element end det der er udpeget af selectoren. Denne fejl er som sagt rettet i p2-udgaven.
Den anden udgave, som jeg meget lidt opfindsomt har navngivet “p3″, er magen til p2 …
4. maj 2007

Som udvikler af Web 2.0 applikationer — eller såkaldte
Rich Internet Applications — er emnet om hvordan man får bedst mulig performance ud af en applikation ofte oppe at vende. James Ward har nu udviklet
en Flash applet kaldet Census der giver dig mulighed for at sammenligne performance på fem forskellige Javascript metoder og seks forskellige Flash metoder til hentning og rendering af et stort datagrid. Meget praktisk, og pædagogisk udført med visning af tider for server-behandling, data-overførsel, klient-behandling og rendering samt visning af brugt båndbredde.
Kig forbi, test din yndlings-browser (eller den du hader mest) og bliv lidt klogere!
22. april 2007
Bruger du
RSS feeds? De er efterhånden blevet en allestedsnærværende del af nettet og de fleste sites hvortil der jævnligt tilføjes nyt indhold er tilgængelige gennem mindst ét af slagsen (Kruse-Net er
ingen undtagelse). Både Firefox og Internet Explorer 7 gør diskret opmærksom på eksistensen af disse skygge-udgaver af siderne, og tilbyder at vise dem som menuer eller sider. Det har jeg selv benyttet mig en del af og har følgelig efterhånden en skov af menuer at kigge igennem dagligt.
Og så forsvinder fidusen naturligvis.
Hele pointen er jo at jeg gerne vil have disse feeds, ikke bare bragt “hjem” til mig selv, men også bragt sammen. Og det er her …
25. januar 2007
En af de ting jeg har begået som jeg får flest forespørgsler på hjælp om er en lille stump kode der sender emails fra en Visual Dataflex Webapp via CDO (der findes på langt de fleste nuværende windows servere og workstations). Da forespørgslerne kommer fra udlandet er resten af artiklen — undtagelsesvis — på engelsk.