Kruse-Net.dk

Det man blogger er man selv...

Statoil kapitel 2

Statoil - til det værre!

I sidste måned oplevede jeg en meget negativ side af Statoils Kundeservice (endnu et tilfælde, ligesom Udlændingeservice, hvor ordet “service” bliver groft misbrugt). Den næste faktura dumpede korrekt ind i postkassen og blev, som lovet og til tiden, betalt til fulde, minus de 100 kr som Statoil uretmæssigt havde opkrævet i gebyr. I samme ombæring af- og tilmeldte jeg mig Statoil fakturaer i e-boks.

Nu er en ny måned så kommet og gået, og det næste Statoil dokument er dumpet ind i postkassen. Det må give et plus-point til Statoil for at brevet kom frem, men et minus-point for at det ikke blev afleveret i min e-boks. Yderligere fem minus-points kan så tildeles for at kuverten ikke indeholdt en faktura, men en ny rykkerskrivelse. Statoil skriver:

Vi savner en indbetaling på Deres konto i henhold til nedenstående specifikation. Kontoen er derfor pålagt kr. 100 i gebyr, som vil fremgå af næste faktura.

Specifikationen viser hvorledes rykkeren skyldes at den (rettidige!) indbetaling af sidste faktura var 100 kr for lille. Statoil tager således ikke kun det maksimalt lovlige gebyr for manglende betaling af tabte fakturaer, de gør det også for rettidige betalinger på 100 kr for lidt — hvilket jo sagtens kunne være en forholdsvis uskyldig fejl, selvom det på ingen måde var tilfældet her.

Glæder mig allerede til at tage hele diskussionen med Kundeservice igen i morgen! Stay tuned!

One Response på “Statoil kapitel 2”

  1. gravatar 1 Kim Friis
    24. april 2008 kl. 20:00

    He he ja det lyder spændende. Ganske god føljeton :-)

Skriv en kommentar