Så er der kommet et nyt spørgsmål på treasurehunt.appspot.com. Denne gang er der tale om en netværksopgave. Googles computer genererer en liste af noder i et netværk samt hver nodes routing tabel (heldigvis kun tre indgange pr. node) og default route. Opgaven er så at afgøre den korrekte sti fra én node til en anden.
Opgaven forekommer ret simpel. For de fleste noders vedkommende står destinations-adressen direkte i routing tabellen så sporet er let at følge. For nogle enkelte noder skal man matche en subnet mask i routing tabellen. Der skal man huske på at et mønster som xxx.yyy.zzz.0/24 matcher alle adresser i intervallet xxx.yyy.zzz.1 – xxx.yyy.zzz.254.
God fornøjelse!
