Fortryd exclusive edit i CVS
Et tilbagevendende problem, især i forbindelse med nyere versioner af TortoiseCVS, som har exclusive edit funktionalitet som standardopsætning, er at der dukker filer op i mine CVS checkouts i read-only tilstand. CVS understøtter denne funktionalitet, hvor man manuelt skal “låse en fil op” før man retter i den, men jeg synes den er mere besvær end den er værd.
Hvis man helst er fri, og man alligevel får koblet funktionaliteten til for nogle filer, så kan den være besværlig at få koblet fra igen, i hvert fald med TortoiseCVS. Men her er opskriften, som kræver en kommando-prompt, samt evt. at man er administrator på CVS serveren.
Hvis filerne er låst af en anden bruger startes med (det er dette trin der kræver at man er admin, ellers må man finde den pågældende bruger og bede vedkommende om at låse filerne op):
cvs unedit -u <brugernavn> <filnavn>
Derefter:
cvs update -k-c <filnavn> cvs commit -f <filnavn>
Så skulle problemet være løst. Det kan dog være nødvendigt manuelt at fjerne read-only attributten. Bemærk at man kan bruge wildcards i filnavnet, og at der ikke er mellemrum mellem “-k” og “-c”.